Om Safari

Der er en række spørgsmål, som man med forventning ofte ønsker at få afklaret, når man for første gang skal rejse på Safari. Hvorfor er der så stor forskel på priserne -og hvordan få jeg mit budget til at række, for blot at nævne er par. Vi vil hermed forsøge at belyse nogle af disse forhold.

Lad det være sagt med det samme; Rigtige Safarirejser er ikke billige.

Safari er at bevæge sig ud i naturen og opleve de vilde dyr i deres eget element med en stor margin af sikkerhed. Man er, som besøgende, omgivet af det miljø, som dyrene lever i og ens ophold skal helst ske uden for megen forstyrrelse. Derfor er de rigtige Safari Camps placeret, som en naturlig del af miljøet og består af få beboelsesenheder. Mindre enheder med et stort og effektivt komfort niveau (såsom vand (rensning og genindvinding) og elektricitet (solceller mv.) ) har et relativt højere omkostningsniveau end gængse turist hoteller. Desuden har den menneskelige ekspansion sat mange reservater under pres fra f.eks. krybskytter eller jordbrugere, hvilket igen medfører voksende omkostninger til vildtpleje og beskyttelse.

Eksklusivitet

De fleste opfatter vel nok eksklusivitet som stor luksus til en tilsvarende pris, hvilket ikke er helt ukorrekt. Begrebet vil dog ofte i Safari mæssig betydning også kunne henføres til noget andet -nemlig det helt unikke og særprægede. Et udsagn "Jamen i boede da i telte, hvordan kan det være eksklusivt ?" jo for selv om bruseren er en ophængt tønde med en skærm omkring er det den eneste i flere hundrede kilometers rundkreds. Selous Impala Family Tent7 Interior2

Derfor er et brusebad i bushen en eksklusiv fornøjelse på netop det sted, og kun beregnet for de personer som bebor teltene. Teltene er så i øvrigt ikke almindelige camping telte med luftmadrasser og soveposer, men safari telte med bund, dobbelt skærm og rigtige senge. Det unikke i eksemplet er de få personer som befinder sig midt i naturen uden støj og larm, forurening og andre "gode" elementer fra civilisationen.

Safarirejser er ikke bare Safarirejser.

Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor der er så stor forskel på priserne på Safarirejser. Generelt kan det siges, at billige rejser giver discount udgaver af naturoplevelser. Store Safarihoteller med hundredvis af gæster vil ikke være omgivet af vildtlevende og nysgerrige dyr. Dette kan i særdeleshed forklares med hotellernes manglende integration i selve naturen og vil i høj grad påvirke naturoplevelsen ved begrebet Safari. Fordi hotellerne ikke er en del af det naturlige økosystem, skal man, som de hundredvis af andre spændte turister, ofte køre i timer for at nå ud og hjem fra områder med vildt.

Udover den lange køretid kan der opstå andre problemer, når man er nået frem til, det man i første omgang er taget på Safari for, nemlig de flotte og spændende dyr. Problemerne kunne f.eks. være parkerings- eller kø problemer, når det rygtes, at en løve har nedlagt et bytte. For ligesom du gerne vil se dette spændende måltid, vil de hundredvis af andre turister fra samme hotel også gerne se dette, for slet ikke at tale om andre hotellers gæster. Det kan derfor være vanskeligt at få ordentlige billeder af dyrene uden at få en safarijeep med i billedet og ydermere få den rigtige stemning af natur og vildt.

Man kan med god grund sige, at billige Safarirejser er en forstørret udgave af en zoologisk have. Vores holdning hertil er, at man lige så godt kan spare pengene på flyrejsen og tage en tur til Knuthenborg -eller Givskud Løvepark. Man vil spare både tid og penge. 

Man oplever med stor sandsynlighed ikke stilheden med fremmede dyrelyde, lugte (bortset fra diesel stanken) og det varierende terræn, som man måske havde forventet inden rejsen. Det kan være svært at bedømme kvaliteten, hvis man ikke har noget sammenligningsgrundlag og eksempelvis kun har refeManzegamedrive Wild Dogswrencer fra dyreprogrammer vist på TV. De har af gode grunde tilrettelagt optagelserne i områder uden turister eller over en længere periode for at undgå klip med turister. Et fingerpeg om kvaliteten kan man nogle gange finde i de rejsespecifikationer, som forefindes af den enkelte rejse(mange versus få hop), herunder antallet af gæster og placeringen af opholdsstedet.

Til sammenligning kan man benytte forskellen i pris på en Trabant og en Rolls Royse. Det er begge biler med fire hjul, motor, rat osv, men der er ingen der forventer at man for en Trabants pris får adgang til Rolls Royce faciliteter.

En Safarirejse skal efter vore opfattelse forblive et stærkt minde for resten af livet og man skal i så tæt kontakt med naturen, som muligt uden at sætte liv og lemmer på spil. Derfor er vore camps små og eksklusive, placeret midt i dyrenes verden og man vil døgnet rundt være bevist om, at man er gæst her. Dyrene er jo ikke til for, at menneskene skal underholdes. Vi vil aldrig gå på kompromis med komfort og sikkerhed og safarirejser skal ske under største mulige hensyn til naturen.

Hvad med budgettet

Hvad gør man hvis man nu har fundet den helt rigtige safari rejse og finder at prisen ikke stemmer med det budget man har. Der er to muligheder den første er at man søge billigere rejser med fare for de problemstillinger som vi har nævnt ovenfor.

Eller som vi anbefaler, specielt hvis det er første gang man skal på safari, begræns antallet af safaridage eller erstat nogle af safaridagene med f.eks en strandtur som oftest har et lavere omkostningsniveau.

Selv med er begræset antal hele safaridage, hvor man starter tidligt om morgenen direkte ude i parken, får man så mange intense oplevelser at man har rigeligt at bearbejde, og det kan derfor være rart at fordøje safari oplevelserne ude ved havet.

Frontiers kan tilbyde forskellige niveauer af safari lodges/camps fra luksus til det helt udsøgte, så det vil altid være muligt at finde en tilfredsstillende løsning inden for budgettet. Kontakt os gerne for vejledning om hvordan forventninger og budget samstemmes til en uforglemmelig safari rejse.

Frontiers Ltd. Wild-Life Tours

Vi ses derude !!!

----- | | -----

  Klik til forsiden